BACHEcph ved Kristina Bache
Siden starten af 2020 har Kristina haft sit virke som frisør under navnet Bache. Hun deler salon med frisørerne houlberg og SuKa Copenhagen Haircare i den stemningsfulde salon på Østerbro.
Salonen bærer tydeligt præg af, at der er fokus på en eksklusiv oplevelse, som bygger på den personlige vejledning.
Kristina er udlært i 2001 hos en af Danmarks førende frisører, hvor hun sidenhen har været afdelingsleder. Derudover har hun gennem flere år fungeret som underviser for andre frisører.
For altid at være opdateret med den nyeste viden indenfor faget, søger Kristina regelmæssigt selv læring og inspiration fra forskellige kurser i både ind- og udland.
Produkterne som Kristina bruger i salonen er særligt udvalgt for at komplementere hendes ønske om, at skabe naturligt smukt hår, med et personligt udtryk. Samtidig bærer udvalget af produkter tydeligt præg af, at alle tre frisører i salonen har gjort sig nogle tanker omkring bæredygtighed og hvor meget vi påvirker miljøet.
Kristinas passion for frisørfaget findes i hendes inspiration fra kunst, mode og naturen. Dette kombineret med ønsket om, at skabe smukt hår med et personligt udtryk i tæt samarbejde med dig, sikrer dig den gode oplevelse, som det altid skal være, at gå til frisøren.